Livet på kloden afhænger af Solens perfekte kraft. Men den er ulige fordelt. På polerne hersker mørket i næsten halvdelen af året. Langs ækvator er antallet af solskinstimer stabilt. Hvad gør dyrene for at tilpasse sig enten ingen sol eller alt for mange, brændende solstråler? Se med, når polardyrene skal presse et helt års indsamling af føde, jagt og parring ind på få sommermåneder. Og hør, hvordan Saharas sølvmyrer har opfundet den perfekte solbeskyttelse.