I det lille landsbysamfund møder vi den 18-årige Carl-Henning (Jesper Klein), der åbent og tillidsfuldt lever sin hverdag, uden realitetssans for tilværelsens ubønhørlige krav om effektivitet. Hans manglende situationsfornemmelse for livets alvor fører til mindre konflikter med sin uforstående gammeldags indstillede far (Einar Larsen) og især med den onde og hårdhjertede mejeribestyrer (John Wittig). På håndboldbanen træffer Carl-Henning den kønne fremmede højskolepige (Suzzie Müllertz), hvis venner gør nar ad hans primitive manerer. Kun hans eneste ven, den flittige mekaniker Poul (Paul Hüttel) har, sammen med sin forlovede (Inge Baaring), noget tilovers for ham.